DEN STORE
INVOKATION
Aleister Crowley
A, som præst. Den "indtrædendes"
tegn.
Jeg tilbeder dit åndedrags vælde
Øverste og skrækkelige gud,
Som får guderne og døden
Til at skælve foran dig,
Jeg, jeg tilbeder dig! ("Beskyttelsens
tegn")
A
ka dua
Tuf ur biu
Bi aa chefu
Dudu ner af an nuteru!
ABRAHADABRA!
B, som præst. Den indtrædendes tegn
og beskyttelsens tegn efter hvert afsnit.
O
du som er som en høg af guld!
Dig, dig påkalder jeg! A ka dua, &c.
O
du hvis ansigt er som en smaragd og din nemmys som den blå nattehimmel!
Dig, dig påkalder jeg! A ka dua, &c.
O
du som bærer skiven af flammende lys på din pande, omslynget med den smaragdgrønne
slange!
Dig, dig påkalder jeg! A ka dua, &c.
O
du hvis øjne stråler med lys! Hvis øjne er som solen og månen i deres baner!
Dig, dig påkalder jeg! A ka dua, &c.
O
du som bærer den Dobbelte Stav af Magt, Staven af Coph Nia´s Kraft!
Dig, dig påkalder jeg! A ka dua, &c.
O
du hvis venstre hånd er tom, fordi du har knust et univers og intet er tilbage!
Dig, dig påkalder jeg! A ka dua, &c.
O
du som er omslynget med leopardens skind: hvis lændeklæde er grønt og
gyldent!
Dig, dig påkalder jeg! A ka dua, &c.
O
du hvis hjerte er en hemmelig sol i dit hjertes huler: du hvis hud er indigo som
nattens hvælving!
Dig, dig påkalder jeg! A ka dua, &c.
O
du som har formuleret din fader og gjort din moder frugtbar!
Dig, dig påkalder jeg! A ka dua, &c.
O
du som sidder på en trone af rubin og lapis lazuli!
Dig, dig påkalder jeg! A ka dua, &c.
Ved
de Helliges Stridsvogn! Ved Heru-Ra-Ha! Ved Ra-Hoor!
Dig, dig påkalder jeg! A ka dua, &c.
ABRAHADABRA!
C, som guddommelig præst, hævede hænder,
med Baculum vertikal i den højre hånd.
Se!
Jeg er i går, i dag og i morgen!
Jeg fødes igen og igen.
Jeg rejser højt op.
Jeg betræder Nu´s firmament.
Jeg er den guddommelige skjulte der skaber guderne: Jeg bringer offer måltider
til dem der dvæler i Tuat, i Amentet og i Duant, stjernenes hjem.
Jeg er Østens ledende princip.
Mine er de majestætiske tvillinge ansigter, hvori hans stråler øjnes.
Jeg er Herre over Genopstandelsen: Jeg er den Mægtige der kommer ud af mørket
og min fødsel er fra Dødens Hus.
Hil! I tvillinge Høge som holder vagt over universet fra jeres tinder! I der
ledsager båren til Hvilens Hus, selv til det skjulte hus, I der leder Ra frem,
der følger med til helligdommen i de himmelske højder!
Hil til Herren over Helligdommen for Jordens Akse!
Træd
frem på Ra´s trone!
Åben Khu´s veje!
Let Ka´s veje!
Khabs veje løber igennem
For at ryste mig eller stilne mig,
Aum! Lad det slå mig ihjel!
ABRAHADABRA!
D, som Gud. Samme stilling.
Se!
Han er i mig og jeg i Ham!
Min er den krystalklare udstråling, hvori Ptah flyder over sit firmament.
Jeg er Ra den glade, Ra tilfreds med loven for den smukke dag, med den smukke
lov for dagen.
Jeg er trådt ind i Annu, gennem Khemmennu Porten: Jeg går frem i Øst og de
guddommelige jubler af fryd ved mit komme.
Vejene er glade for mig og stierne er brede når jeg går fra jorden til himlen!
Send dit lys frem, O ukendte og uransagelige sjæl! Du som trækker dig tilbage
ved larmen fra menneskers og guders fødder, send dit lys frem! for jeg skal træde
ind og den guddommelige tale fra Tuat er min tillige.
Jeg er flygtet fra fra ham hvis øjne lukkes ved aftentide, når han samler sig
sammen og dagen slutter i natten.
Jeg er stærk! Jeg er stærk! Jeg går frem som en der tvinger sin vej gennem en
port og udstrålingen som mit hjerte har skabt, skal vedvare for evigt.
Jeg rejser mig som Herre over Livet, gennem dagens smukke lov.
Jeg laver en vej gennem modstanderens horn, blandt de stærke, blandt de
hemmelige fjender, blandt dem som kryber i støvet på deres maver.
ABRAHADABRA!
E, som gude-præst. Samme stilling.
Hil,
O An-Kert, som skjuler din følgesvend i dit skød!
Hil, Khephra, selv-skabte!
Giv den døde mand Ankh-f-n-khonsu at han må komme frem med sejr for at skue
Disken og at han må rejse frem for at se den Store og Uransagelige Gud, som dvæler
i det Uendelige.
Lad ham rejse med fred! Lad ham passere over Nu´s himmel! Lad ham tilbede udstrålingen
fra synets stråleglans!
Lad ham flyve som en fugl for at se Khu-ernes forsamling som er i Ra´s nærvær
dag efter dag!
Hil, Hemti! Hil, Hemti, du hurtige, du der leder de dødes skygger! Giv til mig
en vedvarende vej til Tuat: lad sjælens stråler spredes blandt de dødes larvæ.
Den gravide Gudinde har lagt sin byrde på jorden.
Døren der var lukket er nedstyrtet! Jeg glæder mig over den lige vej.
Lykkelig, yea! Lykkelig, lykkelig er han der har set på båren når den bæres
til hvilens hus! For Gudens hjerte er fredfyldt og han tager deri sin hellige
bolig.
ABRAHADABRA!
F.
Derfor
siger jeg til dig: Kom frem for mig fra din bolig i stilheden! Al-Kraft! Al-Ild!
Al-Magt!
Ved Triumfens Vogn! Ved de otte og de elleve! Kom frem og manifestér den
skjulte visdom i dit navn Ra-Hoor! I dit navn Heru-Ra-Ha siger jeg til dig: Rejs
dig, bevæg dig og kom frem!
Ved den mystiske fortryllelse fra den døde Herre af Khem: ved dens mirakuløse
åbenbaring til Dyret, Solens Profet:-
A
ka dua
Tuf ur biu
Bi aa chefu
Dudu ner af an nuteru!
Jeg påkalder dig!
ABRAHADABRA!
G, som Gud, siddende på tronen.
Jeg
har rejst mig, jeg har rejst mig som en mægtig høg af guld: fra det gyldne æg
er jeg kommet frem.
Jeg flyver og jeg dykker som en høg af fire alen: af smaragdmor er mine mægtige-fejende
vinger.
Jeg er kommet fra Sektet bådens hjerte: Jeg har opsat min trone på Atet båden.
Da fulgte Khu-ernes forsamling mig: dem der dvæler i natten tilbad mig også!
Glædesfyldt råbte de højt som de bøjede sig ned foran mig: deres tilbedelse
var sød i mine øre.
Jeg har rejst mig! Jeg har samlet mig selv sammen som en smuk høg af guld.
Mit hoved er Bennu fuglens og Ra lytter til min stemme Yea! Yea! Yea! ---Yea!
Yea! Yea! Yea! Yea! ---Yea! Yea! Yea! Jeg er tronet som det første fødte barn
af Nuit.
For jeg er kommet frem for at se ham der dvæler i sin guddommelige Uræus,
ansigt til ansigt og øje til øje og jeg drager åndedrættet ind ved hans
komme.
Mine øjne er svage ved synet af din pragt, O du Løve-Gud, du barn i det blå
æg!
Dog er min form i Khephra´s form: mine lokker flyder ned som jordens lokker
foran Tum, som jordens lokker foran Tum!
Jeg trådte ind som en dårer og jeg stiger frem som en mægtig Khu og min form
er formen på mænd og på kvinder, for evigt og altid.
ABRAHADABRA!
H, som gude-præst: stadigt siddende.
Derfor
Sagt af Mentu den sandt talende broder
Som var herre af theben fra sin fødsel
O hjerte af mig, hjerte af min moder!
O hjerte som jeg havde på jorden!
Stå du ikke op imod mig som et vidne!
Øv mig ikke modstand, dommer, på min vej!
Anklag mig ikke nu for uværdighed
Foran den Store Gud, den skrækkelige Herre af Vest!
For jeg fastgjorde en til en anden
Med en fortryllelse som deres mystiske bånd,
Jorden og det vidunderlige Vest,
Mens jeg blomstrede, O jord, på dit bryst!
Den
døde mand Ankh-f-n-khonsu,
Sagde med sin stemme af sandhed og ro:
O du som har en enkelt arm!
O du som skinner i månen!
Jeg væver dig i en spindende fortryllelse!
Jeg drager dig med en bølgende sang.
Den
døde mand Ankh-f-n-khonsu
Har taget afsked med de mørke masser;
Har sluttet sig til dem der dvæler i Lyset,
Åbnet Duant, stjernernes bolig,
Og modtaget deres nøgler.
Den
døde mand Ankh-f-n-khonsu
Har lavet en vej ind i natten
For at tage sine glæder på jorden
Blandt de levende.
ABRAHADABRA!