LIBER III vel JUGORUM
sub figura III

Publikation i Klasse B
Aleister Crowley

oversat af Frater G.C.L.O.

0. Se åget på nakken af Oksen! Er det ikke derved at marken skal pløjes? Åget er tungt, men forener dem, som er adskilt - Ære til Nuit og Hadit og til Ham, som har skænket os Rosenkors Symbolet!
Ære til Herren af Ordet Abrahadabra, og Ære til Ham der har givet os Ankhens Symbol, og Korset i Cirklen!
1. Tre er Dyrene hvorved du må pløje Marken; Enhjørningen, Hesten og Oksen. Og dem skal du tøjre i et trefoldigt åg som beherskes med Een Pisk.
2. Disse Dyr løber vilde omkring på jorden og adlyder nødigt Mennesket.
3. Intet skal siges her om Cerberus, Helvedes store Dyr som er hvert af disse og dem allesammen, præcis som Athanasius har bebudet. For denne sag er ikke af det ydre Tiphareth, men af det indre Tiphareth.

I

0. Enhjørningen er tale. Menneske, behersk din Tale! Hvordan kan du ellers beherske Sønnen, og svare Magikeren ved Kronens Højre Port?
1. Her er øvelser. Hver af dem kan vare en uge eller mere.

(a) Undgå at bruge et almindeligt ord, sådan som "og" eller "det" eller "men"; brug en omskrivning.
(b) Undgå at bruge et bogstav i alfabetet, sådan som "t", eller "s", eller "m"; brug en omskrivning.
(c) Undgå at bruge pronomener eller adjektiver i første person; brug en omskrivning.

Find på andre udfra din egen forståelse
.2. Hver gang du forrådes til at sige det som du har svoret at undgå, skær dig selv dybt i håndledet eller underarmen med en barberkniv; nøjagtigt som du ville slå en ulydig hund. Frygter Enhjørningen ikke Løvens kløer og tænder?
3. Din arm tjener dig således som en advarsel og en notesblok. Du skal nedskrive dine daglige fremskridt i disse øvelser, indtil du hele tiden er fuldkommen på vagt overfor det mindste ord der undslipper din tunge.
Bind således dig selv og du skal for evigt være fri.

II

0. Hesten er Handling. Menneske, behersk din Handling. Hvordan skal du ellers beherske Faderen, og svare Narren ved Kronens Venstre Port?
1. Her er øvelser. Hver kan vare en uge eller mere.

(a) Undgå at løfte den venstre arm over bæltestedet.
(b) Undgå at krydse benene.

Find på andre udfra din egen forståelse.
2. Hver gang du forrådes til at gør det som du har svoret at undgå, skær dig selv dybt i håndledet eller underarmen med en barberkniv; nøjagtigt som du ville slå en ulydig hund. Frygter Hesten ikke Kamelens tænder?
3. Din arm tjener dig således som en advarsel og en notesblok. Du skal nedskrive dine daglige fremskridt i disse øvelser, indtil du hele tiden er fuldkommen på vagt overfor den mindste handling der undslipper den mindste af dine fingre.
Bind således dig selv og du skal for evigt være fri.

III

0. Oksen er Tanke. Menneske, behersk din Tanke! Hvordan skal du ellers beherske Helligånden, og svare Ypperstepræstinden ved Kronens Midterste Port?
1. Her er øvelser. Hver kan vare en uge eller mere.

(a) Undgå at tænke på et bestemt emne og alt som vedrører dette, og lad dette emne være et, som sædvanligvis optager megen af din tankevirksomhed, fordi det ofte stimuleres af sanseopfattelser eller andres tale.
(b) Ved hjælp af et eller andet middel, sådan som at skifte din ring fra een finger til en anden, skab i dig selv to personligheder, hvor tankerne fra den ene holdes indenfor totalt anderledes grænser end fra den anden, idet det fælles samlingspunkt er livets nødvendigheder.

Find på andre udfra din egen forståelse.
2. Hver gang du forrådes til at gør det som du har svoret at undgå, skær dig selv dybt i håndledet eller underarmen med en barberkniv; nøjagtigt som du ville slå en ulydig hund. Frygter Oksen ikke Plovmandens Pigstav?
3. Din arm tjener dig således som en advarsel og en notesblok. Du skal nedskrive dine daglige fremskridt i disse øvelser, indtil du hele tiden er fuldkommen på vagt overfor den mindste tanke der rejser sig i dit sind.
Bind således dig selv, og du skal for evigt være fri.