LIBER LIBERI VEL LAPIDIS LAZULI 
ADUMBRATIO KABBALÆ ÆGYPTIORUM
SUB FIGURA
VII

Som er den frivillige
frigørelse af en hvis Fri Adept
fra hans Adeptembede.
Disse er en Tempelmesters
fødselsord.

A.'.A.'.
Publikation i Klasse A

Oversat af Frater G.C.L.O.

 Prolog for den Ufødte

1. Ind i min ensomhed kommer -
2. Lyden fra en fløjte i tågede lunde der hjemsøger de fjerneste bakker.
3. Selv fra den vilde flod når de til vildnissets kant.
4. Og jeg ser Pan.
5. Sneen er evig ovenfor, ovenfor -
6. Og deres parfume ryger opad ind i stjernernes næsebor.
7. Men hvad har jeg at gøre med disse?
8. Til mig kun den fjerne fløjte, det vedvarende syn af Pan.
9. På alle sider Pan for øjet, for øret;
10. Pans parfume gennemtrængende, smagen af ham fylder min mund fuldstændigt, så tungen bryder ud i en sær og uhyrlig tale.
11. Hans omfavnelser intense i hvert smertens og nydelsens center.
12. Den sjette indre sans flammer med Hans inderste selv.
13. Jeg selv slynget ned ad eksistensens skrænt.
14. Selv til afgrunden, tilintetgørelse.
15. En ende på ensomhed, som på alt.
16. Pan! Pan! Io Pan! Io Pan!

 I

1. Min Gud, hvor jeg elsker dig!
2. Med et dyrs lidenskabelige appetit jager jeg dig gennem Universet.
3. Du står som var det på en tinde ved kanten af en befæstet by. Jeg er en hvid fugl, og sidder på dig.
4. Du er min Elsker: Jeg ser dig som en nymfe med sine hvide lemmer udstrukket ved kilden.
5. Hun ligger på mosset; der er ingen andre end hende:
6. Er du ikke Pan?
7. Jeg er Ham. Tal ikke, O min Gud! Lad arbejdet blive fuldbyrdet i stilhed.
8. Lad mit skrig af smerte krystalliseres til en lille hvid faun for at løbe bort ind i skoven!
9. Du er en kentaur, O min Gud, fra de violer som kroner dig til hestens hove.
10. Du er hårdere end hærdet stål; der er ingen diamant udover dig.
11. Overgav jeg ikke denne krop og sjæl?
12. Jeg bejler til dig med en daggert trukket over min strube.
13. Lad blodssprøjtet stilne din blodtørst, O min Gud!
14. Du er en lille hvid kanin i hulens Nat.
15. Jeg er større end ræven og hullet.
16. Giv mig dine kys, O Herre Gud!
17. Lynet kom og opslugte den lille fåreflok.
18. Der er en tunge og en flamme; jeg ser den trefork vandre over havet.
19. En Føniks har den som sit hoved; nedenfor er to spyd. De spidder de slette.
20. Jeg vil spidde dig, O du lille grå gud, medmindre du passer på!
21. Fra det grå til det gyldne; fra det gyldne til det som er hinsides Ophirs guld.
22. Min Gud! men jeg elsker dig!
23. Hvorfor har du hvisket flertydige ting? Var du bange, O bukke-benede, O hornede, O lynets søjle?
24. Fra lynet falder perler; fra perlerne sorte stænk af intet.
25. Jeg baserede alt på en, en på intet.
26. Flydende i æteren, O min Gud, min Gud!
27. O du store hætteklædte pragt sol, skær disse øjenlåg af!
28. Naturen skal uddø; hun skjuler mig, lukker mine øjenlåg med frygt, hun skjuler mig fra min ødelæggelse, O du åbne øje.
29. O evigt-grædende!
30. Ikke Isis min moder, eller Osiris mig selv; men den incestuøse Horus overgivet til Typhon, sådan må det være!
31. Der tanke; og tanke er ond.
32. Pan! Pan! Io Pan! det er nok.
33. Fald ikke ind i døden, O min sjæl! Tro at døden er sengen i hvilken du falder!
34. O hvor jeg dog elsker dig, O min Gud! Specielt er der et voldsomt parallelt lys fra uendeligheden, skammeligt brudt i dette sinds tåger.
35. Jeg elsker dig.
Jeg elsker dig.
Jeg elsker dig.
36. Du er en smuk ting hvidere end en kvinde i søjlen af disse vibrationer.
37. Jeg skyder lodret op som en pil, og bliver det Foroven.
38. Men det er død, og ligbålets flamme.
39. Stig op i ligbålets flamme, O min sjæl! Din Gud er som den kolde tomhed i den øverste himmel, ind i hvilken du udstråler dit lille lys.
40. Når du skal kende mig, O tomme Gud, skal min flamme fuldstændigt udånde i dit store N.O.X.
41. Hvad skal du blive til, min Gud, når jeg er holdt op med at elske dig?
42. En orm, en intet, en niddinge kæltring!
43. Men oh! Jeg elsker dig.
44. Jeg har kastet en million blomster fra kurven Hinsides for dine fødder, jeg har salvet dig og din Stav med olie og blod og kys.
45. Jeg har tændt din marmor til live - ja! til døde.
46. Jeg er blevet slået med stanken fra din mund, som aldrig drikker vin men liv.
47. Hvor Universets dug dog bleger læberne!
48. Ah! piblende strøm af stjerner fra den Himmelske moder, forsvind!
49. Jeg Er Hende der skulle komme, alle menneskers Jomfru.
50. Jeg er en dreng foran dig, O du satyr Gud.
51. Du vil bibringe nydelsens straf - Nu! Nu! Nu!
52. Io Pan! Io Pan! Jeg elsker dig. Jeg elsker dig.
53. O min Gud, skån mig!
54. Nu!
Det er fuldbragt! Død.
55. Jeg råbte ordet højt - og det var en mægtig formular til at binde det Usynlige, en fortryllelse til at løse det bundne; ja, at løse den bundne.

 II

1. O min Gud! brug du mig igen, helt igennem. For evigt! For evigt!
2. Det som kom som ild fra dig kommer som vand fra mig; lad derfor din Ånd tage vare på mig, så at min højre hånd mister lynet.
3. Rejsende gennem rummet, så jeg to galaksers storme frem, de stødte ind i hinanden og stangende som tyre på jord. Jeg var bange.
4. Derfor standsede de kampen, og vendte sig mod mig, og jeg blev smerteligt knust og forrevet. Jeg ville hellere have være trampet ned af Verdenselefanten.
6. O min Gud! Du er min lille kæleskildpadde!
7. Du understøtter Verdenselefanten.
8. Jeg kryber ind under dit skjold, som en elsker ind i sin skønnes seng; jeg kryber ind, og sidder i dit hjerte, så rart og hyggeligt som det nu kan blive.
9. Du beskytter mig, så jeg ikke hører Verdenselefanten trompetere.
10. Du er ikke en obol værd på markedspladsen; dog er du ikke til at købe for hele Universets løssum.
11. Du er som en smuk Nubisk slavinde der læner sine nøgne yndigheder mod de grønne marmorsøjler der er over badet.
12. Vin udspringer fra hendes sorte brystvorter.
13. Jeg drak vin en stund ovre i Pertinaxs hus. Bordskænken favoriserede mig, og gav mig af den rigtig søde Chian.
14. Der var en Dorisk dreng, trænet ved styrkens bedrifter, en atlet. Fuldmånen flød vredt væk ned i ødelæggelsen. Åh! men vi lo.
15. Jeg var dødeligt drukken, O min Gud! Dog bragte Pertinax mig til bryllupsfesten.
16. Jeg havde en tornekrone som min hele medgift.
17. Du er som en geds horn fra Astor, O du min Gud, knudret og kroget og djævelsk stærk.
18. Koldere end al isen fra alle det Nøgne Bjergs gletscher var vinen den skænkede mig.
19. Et vildt landskab og en aftagende måne. Skyer jagende over himlen. En kreds af fyrretræer, og bag dem høje takstræer. Du i midten!
20. O alle jer tudser og katte, fryd jer! Jer slimede ting, kom hid!
21. Dans, dans for Herren vor Gud!
22. Han er ham! Han er ham! Han er ham!
23. Hvorfor skulle jeg forsætte?
24. Hvorfor? Hvorfor? kommer den pludselige kaglen fra en million små helvedes djævelunger.
25. Og latteren løber.
26. Men sygner ikke Universet; men skælver ikke stjernerne.
27. Gud! hvor jeg elsker dig!
28. Jeg går i et galehus; alle mænd og kvinder omkring mig er sindssyge.
29. Oh galskab! galskab! galskab! attråværdig er du!
30. Men jeg elsker dig, O Gud!
31. Disse mænd og kvinder raser og hyler; de fråder med dårskab.
32. Jeg begynder at blive bange. Jeg har ingen kontrol; jeg er alene. Alene. Alene.
33. Tænk, O Gud, hvor jeg er lykkelig i din kærlighed.
34. O marmor Pan! O falske lystne fjæs! Jeg elsker dine mørke kys, blodige og stinkende! O marmor Pan! Dit kys er som sollys på det blå Ægæiske hav; deres blod er solnedgangens blod over Athen; deres stank er som Makedoniens Rosenhaver.
35. Jeg drømte om solnedgang og roser og vine; Du var der, O min Gud, du opførte dig som en Athensk kurtisane, og jeg elskede dig.
36. Du er ingen drøm, O du som er for smuk til såvel søvn og vågen!
37. Jeg spreder jordens sindssyge folk; jeg går alene med mine små majonetter i haven.
38. Jeg er stor som Gargantua; hin galakse er blot røgringen fra min røgelse.
39. Brænd du underlige urter, O Gud!
40. Bryg mig en magisk drik, drenge, med jeres blikke!
41. Selve sjælen er fordrukken.
42. Du er fo drukken, O min Gud, af mine kys.
43. Universet vakler; Du har set på det.
44. To gange, og alt er gjort.
45. Kom, O min Gud, og lad os omfavnes!
46. Dovent, sultent, brændende, tålmodigt; sådan vil jeg arbejde.
47. Der vil være en Ende.
48. O Gud! O Gud!
49. Jeg er en dåre at elske dig; Du er ondskabsfuld, du holder dig selv tilbage.
50. Kom til mig nu! Jeg elsker dig! Jeg elsker dig!
51. O min skat, min skat - kys mig! Kys mig! Ah! men igen.
52. Søvn, tag mig! Død, tag mig! Dette liv er for fuldt; det smerter, det dræber, det forslår.
53. Lad mig gå tilbage til verden; ja, tilbage til verden.

 III

1. Jeg var Ammon-Ras præst, i Ammon-Ra templet i Theben.
2. Men Bacchus kom syngende med sine tropper af vinløvs klædte piger, piger i mørke kapper; og med Bacchus i midten som en faun!
3. Gud! hvor jeg løb ud i mit raseri og spredte koret!
4. Men i mit tempel stod Bacchus som Ammon-Ras præst.
5. Derfor drog jeg vildt med pigerne til Abessinien; og der tog vi ophold og glædede os.
6. I den grad; ja, så sandeligt!
7. Jeg vil spise de modne og de umodne frugter til ære for Bacchus.
8. Terrasser med kristtjørn, og rækker med onyks og opal og sardonyx som leder op til den kolde grønne forhal af malakit. Deri er en skald af krystal, skabt som en østers - O Priapus' pragt! O den Store Gudindes skønhed!
10. Deri er en perle.
11. O Perle! du er kommet fra den skrækkelige majestæt Ammon-Ra.
12. Så så jeg, præsten, en rolig glitren i perlens hjerte.
13. Så lysende vi kunne ej skue! Men se! en blodrød rose på et kors af glødende guld!
14. Så jeg tilbad Guden. Bacchus! du er min Guds elsker!
15. Jeg som var præst for Ammon-Ra, som så Nilen flyde forbi i mange måner, i mange, mange måner, er det grå lands unge faun.
16. Jeg vil opføre min dans i dine konventikler, og min skjulte kærlighed skal være sød blandt jer.
17. Du skal have en elsker blandt det grå lands herrer.
18. Dette skal han bringe til dig, uden hvilken alt er forgæves; et menneskes liv spildt for din kærlighed skyld på mine Altre.
19. Amen.
20. Lad det være snart, O Gud, min Gud! Jeg smertes på grund af dig, jeg vandrer meget ensom blandt de gale folk, i ørkesløshedens grå land.
21. Du skal opsætte ondskabens ensomt afskyelige Ting. Oh fryd! at nedsænke den hjørnesten!
22. Den skal stå oprejst på det høje bjerg; kun min Gud skal forenes med den.
23. Jeg vil bygge den af en eneste rubin; den skal ses langvejs fra.
24. Kom! lad os irriterer jordens kar: de skal distillere sære vine.
25. Det gror under min hånd: det skal dække hele himlen.
26. Du er bag mig: jeg skriger med en vanvittig fryd.
27. Da sagde Ithuriel den stærke; lad Os også tilbede dette usynlige vidunder!
28. Således gjorde de, og ærkeenglene fejede over himlen.
29. Sært og mystisk, som en gul præst der påkalder mægtige flokke af grå fugle fra Norden, sådan står jeg og påkalder dig!
30. Lad dem ikke formørke solen med deres vinger og deres skrig!
31. Tag formen væk og dens følge!
32. Jeg er stadig.
33. Du er som en fiskeørn i risen, jeg er den store røde pelikan i solnedgangens vande.
34. Jeg er som en sort eunuk; og du er krumsablen. Jeg slår hovedet af den lyse, han som bryder brødet og salten.
35. Ja! Jeg slår - og blodet skaber som det er en solnedgang over lapis lazulien i Kongens Soveværelse.
36. Jeg slår. Hele verden bliver sønderbrudt til en mægtig vind, og en stemme råber højt på et sprog som mennesker ikke kan tale.
37. Jeg kender denne skrækkelige lyd af oprindelig glæde; lad os følge på stormens vinger selv til Hathors hellige hus; lad os ofre koens fem juveler på hendes alter!
38. Igen den umenneskelige stemme!
39. Jeg rejser min titaniske krop ind i stormens tænder, og jeg slår og får overhånd, og svinger mig ud over havet.
40. Der er en sær bleg Gud, en gud for smerte og dødbringende ondskabsfuldhed.
41. Min egen sjæl bider ind i sigselv, som en skorpion omkranset med ild.
42. Den blege Gud med bortvendt ansigt, den Gud for skarpsindighed og latter, den unge Doriske Gud, ham vil jeg tjene.
43. For enden derpå er usigelig smerte.
44. Hellere det store grå havs ensomhed!
45. Men sygdom falder over det grå lands folk, min Gud!
46. Lad mig lindre dem med mine roser!
47. Oh du lækre Gud, uheldssvangre smil!
48. Jeg plukker dig, O min Gud, som en lilla blomme på et solfyldt træ. Hvor du dog smelter i min mund, du Stjernernes indviede sukker!
49. Verden er helt grå for mine øjne; den er som et gammelt slidt vin-skind.
50. Alt vinen derfra er på disse læber.
51. Du har avlet mig med en marmor Statue, O min Gud!
52. Kroppen er iskold med kulden fra en million måner; den er hårdere end evighedens ubøjelighed. Hvordan skal jeg komme frem ind i lyset?
53. Du er Ham, O Gud! O min skat! mit barn! mit legetøj! Du er som en flok jomfruer, som en mangfoldighed af svaner på søen.
54. Jeg føler blødhedens kerne.
55. Jeg er hård og stærk og mandig; men kom du! Jeg vil være blød og svag og feminin.
56. Du skal knuse mig i din kærligheds vinpresse. Mit blod skal plette dine fyrige fødder med litanier af Kærligheden i kval.
57. Der skal komme en ny blomst på marken, en ny vinhøst i vingården.
58. Bierne skal samle en ny honning; digterne skal synge en ny sang.
59. Jeg skal vinde Gedens Smerte som min belønning; og Guden som sidder på Tidens skuldre skal døse.
60. Da skal alt dette som er skrevet blive fuldbragt: Ja, det skal blive fuldbragt.

 IV

1. Jeg er som en jomfru der bader i en klar dam med frisk vand.
2. O min Gud! Jeg ser dig mørk og ønskværdig, stige gennem vandet som en gylden røg.
3. Du er ganske gylden, håret og øjenbrynene og det strålende ansigt; selv ud i fingerspidserne og tåspidserne er du en rosendrøm i guld.
4. Dybt ind i dine gyldne øjne springer min sjæl, som en ærkeengel der truer solen.
5. Mit sværd går helt igennem dig; krystalklare måner siver ud af din smukke krop som er skjult bag dine øjnes ovaler.
6. Dybere, altid dybere. Jeg falder, som hele Universet selv falder ned i Årenes afgrund.
7. For Evigheden kalder; Oververdenen kalder; Ordets verden venter os.
8. Vær færdig med tale, O Gud! Klem hunden Evigheds hugtænder i denne min strube.
9. Jeg er som en såret fugl der flakser i cirkler.
10. Hvem ved hvor Jeg skal falde?
11. O Velsignede! O Gud! O min fortærer!
12. Lad mig falde, falde ned, falde bort, langt væk, alene!
13. Lad mig falde!
14. Ejheller er der nogen hvile, Søde Hjerte, udover i kongelige Bacchus' krybbe, den mest Helliges lår.
15. Hvil der, under nattens baldakin.
16. Uranus skænder på Eros; Marsyas irettesætter Olympas; Jeg skænder på min smukke elsker med hans solstråle manke; skal Jeg ikke synge?
17. Skal ikke mine besværgelser bringe om mig skovgudernes skønne selskab, med deres kroppe glinsende af månelys salven og honning og myrra?
18. Tilbedelsesværdige er I, O mine elskere; lad os gå til det mest tågede dalstrøg!
19. Der vil vi feste på alrune og på moly!
20. Der skal den Skønne give os Sin hellige banket. I de brune kornkager skal vi smage verdens føde, og blive stærke.
21. I dødens rødmende og forfærdelige kop skal vi drikke verdens blod, og være drukne!
22. Ohé! sangen til Iao, sangen til Iao!
23. Kom, lad os synge for dig, usynlige Iacchus, triumferende Iacchus, upåklagelige Iacchus!
24. Iacchus, O Iacchus, O Iacchus, vær os nær!
25. Da blev al tids fremtoning formørket, og det sande lys skinnede frem.
26. Der var også et vist råb på et ukendt sprog, hvis skingren oprørte de stille vande i min sjæl, så at mit sind og min krop blev helbredt fra deres sygdom, selverkendelse.
27. Ja, en engel smulrede vandende.
28. Dette var Hans råb: IIIOOShBTh-IO-IIIIAMAMThIBI-II.
29. Ejheller sang Jeg dette tusind gange om natten i tusind nætter før du kom, O min flammende Gud, og gennemborede mig med dit spyd. Din skarlagenrøde robe bredte alle himlene ud, så at Guderne sagde: Alt brænder: det er enden.
30. Også satte du dine læber til såret og sugede en million æg ud. Og din moder sad på dem, og se! stjerner og stjerner og ultimative Ting hvoraf stjernerne er atomerne.
31. Da erkendte Jeg dig, O min Gud, siddende som en hvid kat på gitterværket i navets egere, og lyden af surren fra de snurrende verdener var blot din glæde.
32. O hvide kat, gnisterne flyver fra din pels! Du knitre med verdenernes splittelse.
33. Jeg har set mere af Jer i den hvide kat end jeg så i Visionen af Æonerne.
34. I Ra's båd rejste Jeg, men Jeg fandt aldrig i det synlige Univers noget væsen som var dig lig.
35. Du var som en vinget hvid hest, og Jeg red dig gennem evigheden mod Gudernes Herre.
36. Sådan rider vi stadig!
37. Du var som et snefnug der falder i de fyrreklædte skove.
38. På et øjeblik var du tabt i det sandsynliges og det usandsynliges vildnis.
39. Men Jeg så den smukke Gud på ryggen af snestormen - og du var Ham!
40. Jeg læste også i en stor Bog.
41. På gammelt skind stod skrevet med bogstaver af guld: Verbum fit Verbum.
42. Også Vitriol og hierofanten's navn
V.V.V.V.V.
43. Alt dette hvirvlede i ild, i stjerneild, sjældent og fjernt og aldeles ensomt - selv mens du og Jeg, O øde sjæl min Gud!
44. Ja, og skriften

[o.a. Her følger en række sigiler, som jeg desværre ikke har fået scannet ind.]

Det er godt.

Dette er stemmen som rystede jorden.
45. Otte gange skreg han højt, og ved otte og ved otte skal Jeg tælle dine gunstbevisninger, Oh du Ellevefoldige Gud 418!
46. Ja, Og ved mange flere; ved de ti i de toogtyve retninger; selv som Pyramidens vinkelrette - sådan skal jeres æresbevisninger være.
47. Hvis Jeg tæller dem, er de Et.
48. Udsøgt er din kærlighed, Oh Herre! Du er afsløret af mørket, og han som famler sig frem i frygt i lundene skal tilfældigvis fange dig, selv som en slange der bemægtiger sig en lille sangfugl.
49. Jeg har fanget dig, O min bløde drossel; Jeg er som en Høg af smaragdmor; Jeg fanger dig instinktivt, selv om mine øjne ikke ser din pragt.
50. Dog er der blot tåbelige mennesker hiset. Jeg ser dem på det gule sand, alle klædt i tyrisk lilla.
51. De trækker deres skinnede Gud på land med net; de bygger et bål til Ildens Herre, og råber syndige ord, selv den skrækkelige forbandelse Amri maratza, maratza, atman deona lastadza maratza maritza - marán!
52. Så koger de den skinnede gud, og sluger ham hel.
53. Dette er onde folk, O smukke dreng! lad os fortsætte til det Hinsides.
54. Lad os gøre os til en behagelig mading, til en forførende form!
55. Jeg vil være som en fremragende nøgen kvinde med ibenholtsorte bryster og gyldne brystvorter; hele min krop skal være som stjernernes mælk. Jeg vil være strålende og græsk, en kurtesane fra Delos, den ustabile Ø.
56. Du skal være som en lille rød orm på en krog.
57. Men du og jeg vil begge fange vores fisk.
58. Da vil du være en skinnende fisk med gylden ryg og sølvfarvet bug: Jeg vil være som en voldsom smuk mand, stærkere end to snese tyre, en mand fra Vesten som bærer en stor pose med værdifulde juveler på en stav der er større end altets akse.
59. Og en fisk skal ofres til dig og den stærke mand korsfæstet for Mig, og du vil Jeg kysses, og bøde for Begyndelsens fejl; ja, begyndelsens fejl.

 V

1. O min smukke Gud! Jeg svømmer i dit hjerte som en ørred i bjergstrømmen.
2. Jeg springer fra dam til dam i min glæde; jeg er prægtig med brunt og guld og sølv.
3. Ja, jeg er kønnere end den rødbrune efterårs skov ved det første snefald.
4. Og mine tankers krystalhule er kønnere end jeg.
5. Kun én fiskekrog kan trække mig ud; det er en kvinde som knæler ved vandløbets bred. Det er hende som hælder den klare dug over sig selv, og på sandet så floden vælder frem.
6. Der er en fugl på hin myrte; kun den fugls sang kan trække mig ud af dit Hjertes dam, O min Gud!
7. Hvem er denne dreng som ler i sin glæde? Hans elsker er Ildens Bjergs mægtige krater. Jeg så hans forkullede lemmer blive båret ned af bjergsiden af en snigende flydende sten-tunge.
8. Og Oh! cikadernes kvidren!
9. Jeg husker dagene da jeg var indianerhøvding i Mexico.[o.a. ordet "Cacique" kan både betegne en "høvding" men er også den zoologiske betegnelse for en sydamerikansk sangfuld kaldet "guldpirol"]
10. O min Gud, var du da som nu min smukke elsker?
11. Var min barndom da som nu dit legetøj, dit legetøj?
12. Sandelig, Jeg husker disse jernets dage.
13. Jeg husker hvordan vi oversvømmede de bitre søer med vores gyldne strømme; hvordan vi sænkede det højt skattede billede i Citlaltepetl's krater.
14. Hvordan den gode flamme løftede os helt til lavlandet, satte os ned i den ugennemtrængelige skov.
15. Ja, du var en underlig skarlagenrød fugl med et næb af guld. Jeg var din mage i lavlandets skove; og altid hørte vi i den fjerne skingrende sang fra lemlæstede præster og sindssyg skrigen fra Jomfruers Ofring.
16. Der var en underlig vinget Gud som fortalte os om sin visdom.
17. Vi opnåede at blive stjernekorn af guldstøv i en dorsk flods sand.
18. Ja, og den flod var også tidens og rummets flod.
19. Så skiltes vi; evigt mod det mindre, evigt mod det større, indtil nu, O søde Gud, hvor vi er os selv, de samme.
20. O min Gud, du er som en lille hvid ged med lyn i sine horn!
21. Jeg elsker dig, Jeg elsker dig.
22. Hvert åndedrag, hvert ord, hver tanke, hver gerning er en kærlighedshandling med dig.
23. Mit hjertes slag er kærlighedens pendul.
24. Mine sange er de bløde suk:
25. Mine tanker er ren henrykkelse:
26. Og mine gerninger er myriader af dine børn, stjernerne og atomerne.
27. Lad der være intet!
28. Lad alle ting falde ned i dette kærlighedens hav!
29. Lad denne hengivelse være en stærk fortryllelse til at uddrive de Fems dæmoner!
30. Ah Gud, alt er væk! Du fortærer din henrykkelse. Falútli! Falútli!
31. Der er en stilhedens alvor. Der er overhovedet ingen stemme mere.
32. Sådan skal det være indtil enden. Vi som var støv skal aldrig falde bort til støvet.
33. Sådan skal det være.
34. Da, O min Gud, kom åndedraget fra Krydderhaven. Alt dette har en forvrænget smag.
35. Keglen bliver skåret med en uendelig stråle; kurven fra parablens liv springer til væren.
36. Fjernere og fjernere flyder vi; dog står vi stille. Det er systemernes lænke som falder bort fra os.
37. Først falder den tåbelige verden; det gamle grå lands verden.
38. Falder det utænkeligt langt, med dets sorgfulde skæggede ansigt der holder opsyn over det; det forsvinder i stilhed og klagesang.
39. Vi, til stilhed og lyksalighed, og ansigtet er Eros' leende ansigt.
40. Smilende hilser vi ham med de hemmelige tegn.
41. Han leder os ind i det Omvendte Palads.
42. Der er Hjertet af Blod, en pyramide når med spidsen ned hinsides Begyndelsens Fejl.
43. Begrav mig til din Ære, O elskede, O denne jomfruelige skøges fyrstelige elsker, inde i Paladsets mest Skjulte Kammer!
44. Det er hurtigt gjort; ja, seglet sættes for gravhvælvingen.
45. Der er en som skal drage nytte af at åbne det.
46. Hverken ved hukommelse, eller ved fantasi, eller ved bøn, eller ved faste, eller ved piskning, eller ved stoffer, eller ved ritualer, eller ved meditation; kun ved passiv kærlighed skal han drage nytte.
47. Han skal vente på den Elskedes sværd og blotte sin hals for hugget.
48. Da skal blodet fosse ud og skrive mig runer mig på himlen; ja, skrive mig runer på himlen.

 VI

1. Du var en præstinde, O min Gud, blandt Druiderne; og vi kendte egens kræfter.
2. Vi gjorde os et tempel af sten i Universets form, som du bar åbenlyst og jeg skjult.
3. Der udførte vi mange vidunderlige ting ved midnat.
4. Ved den aftagende måne arbejdede vi.
5. Over sletten kom de skrækkelige ulvehyl.
6. Vi svarede; vi jagede med koblet.
7. Vi kom helt hen til det nye Kapel og du bar den Hellige Gral væk under dine druide klæder.
8. Hemmeligt og med list drak vi det oplysende sakramente.
9. Da bemægtigede en frygtelig sygdom sig folket i det grå land; og vi glædede os.
10. O min Gud, skjul din glans!
11. Kom som en tyv, og lad os stjæle Sakramentet bort!
12. I vore lunde, i vores klosterceller, i vores glædens honningkube, lad os drikke, lad os drikke!
13. Det er vinen der stænker alt med ufejlbarligt gulds sande tinktur.
14. Der er dybe hemmeligheder i disse sange. Det er ikke nok at høre fuglen; for at nyde sangen må han være fuglen.
15. Jeg er fuglen, og du er min sang, O min herlige galopperende Gud!
16. Du tøjler stjernerne; du fører konstellationerne syv ved siden af hinanden gennem Intethedens cirkus.
17. Du Gladiator Gud!
18. Jeg spiller på min harpe; Du bekæmper dyrene og flammerne.
19. Du får din glæde i musikken, og jeg i kampen.
20. Du og Jeg er Kejserens elskede.
21. Se! han har kaldt os til det Kejserlige podium.
Natten falder på; det er et stort orgie med tilbedelse og lyksalighed.
22. Natten falder som en glitrende kappe fra en prins' skuldre til en slaves.
23. Han rejser sig som en en fri mand!
24. Kast du, O profet, kappen på disse slaver!
25. En storslået nat, og næppe bål deri; men frihed for slaven som dens herlighed skal favne.
26. Så tog jeg også ned til den store triste by.
27. Der byttede den døde Messalina sin krone for gift fra den døde Locusta; der stod Caligula, og slog forglemmelsens have.
28. Hvem var du, O Cæsar, at du genkendte Gud i en hest?
29. For se! vi så Sakserens Hvide Hest graveret på jorden; og vi så Havets Heste som flammer omkring det gamle grå land, og skummet fra deres næsebor oplyser os!
30. Ah! men jeg elsker dig, Gud!
31. Du er som en måne på is-verdenen.
32. Du er som daggryet på den øverste sne over de afbrændte sletter i tigerens land.
33. Ved stilhed og ved tale tilbeder jeg dig.
34. Men alt er forgæves.
35. Kun din stilhed og din tale som tilbeder mig nytter.
36. Græd, O I folk af det grå land, for vi har drukket jeres vin, og kun efterladt jer det bitre bundfald.
37. Dog fra dette vil vi destillerer jer en drik hinsides Gudernes nektar.
38. Der er værdi i vor tinktur for en verden af Krydderi og guld.
39. For vore projektioners røde pulver er hinsides alle muligheder.
40. Der er få mennesker; der er nok.
41. Vi skal blive fulde af mundskænke, og der er ikke mangel på vin.
42. O min kære Gud! hvilken fest du har tilvejebragt.
43. Se lysene og blomsterne og pigerne!
44. Smag vinene og maden og de fortræffelige sager!
45. Indånd parfumerne og skyerne af små guder som skov-nymfer der bebor næseborene!
46. Føl med hele dit legeme marmorens herlige glatheds kulde og den gavmilde varme fra solen og slaverne!
47. Lad det Usynlige oplyse alt det fortærende Lys om dets nedbrydende energi!
48. Ja! hele verden er sønderbrudt, som et gammelt gråt træ af lynet!
49. Kom, O I guder, og lad os feste.
50. Du, O min skat, O min uafladelige Spurve-Gud, min fryd, mit begær, min bedrager, kom Du og pip ved min højre hånd!
51. Dette var fortællingen om erindringen om præsten Al A'in; ja, om præsten Al A'in.

 VII

1. Ved røgelsens afbrænding blev Ordet åbenbaret, og ved det fjerne stof.
2. O mel og honning og olie! O månens smukke spids, som hun hænger ud i lyksaglighedens midte!
3. Disse løsner ligets svøb; disse løsner Osiris' fødder, så at den flammende Gud kan rase over firmamentet med sit fantastiske spyd.
4. Men af ren sort marmor er den sørgmodige statue, og øjnenes uforanderlige smerte er bitter for de blinde.
5. Vi forstår denne rystede marmors henrykkelse, flået af det kronede barns fødselsveer, den gyldne Guds gyldne stav.
6. Vi ved hvorfor alt er skjult i stenen, i kisten, i den mægtige grav, og også vi svarer Olalám! Imál! Tutúlu! som det er skrevet i den gamle bog.
7. Tre ord fra den bog er som liv til en ny æon; ingen gud har læst det hele.
8. Men Du og jeg, O Gud, har skrevet den side for side.
9. Vores er den ellevefoldige læsning af det Ellevefoldige ord.
10. Disse syv bogstaver danner tilsammen syv forskellige ord; hvert ord er guddommeligt, og syv sætninger er gemt deri.
11. Du er Ordet, O min skat, min herre, min mester!
12. O kom til mig, bland ilden og vandet, alt vil opløses.
13. Jeg venter dig i søvne, og vågen. Jeg påkalder dig ikke mere; for du er i mig, O du som har gjort mig til et smukt instrument stemt efter din henrykkelse.
14. Alligevel er du altid borte, ligesom jeg.
15. Jeg husker en særlig hellig dag i årets tusmørke, i tusmørket af Osiris' Jævndøgn, da Jeg første gang så dig synligt; da først det forfærdelige stridspunkt var udkæmpet; da den med Ibishoved tryllede striden væk.
16. Jeg husker dit første kys, ligesom en pige bør. Ejheller på de mørke sideveje var der en anden: dine kys holder stand.
17. Der er ingen ud over dig i hele Kærlighedens Univers.
18. Min Gud, Jeg elsker dig, O du ged med forgyldte horn!
19. Du smukke Apistyr! Du smukke Apepslange! Du smukke barn af den Gravide Gudinde!
20. Du har rørt dig i søvne, O årenes ældgamle sorg! Du har rejst dit hoved for at slå, og alt er opløst i Herlighedens Afgrund.
21. En ende på ordenes bogstaver! En ende på den syvfoldige tale.
22. Løs altets vidunder for mig i form af en barsk, hurtig kamel som strider sig over sandet.
23. Ensom er han, og afskyelig; dog har han vundet kronen.
24. Oh glæd jer! glæd jer!
25. Min Gud! O min Gud! Jeg er blot en plet i tidsaldrenes stjernestøv; jeg er Mester af Tingenes Hemmelighed.
26. Jeg er Afsløreren og Forberederen. Mit er Sværdet - og Bispehuen og den Vingede Stav!
27. Jeg er Indvieren og Ødelæggeren. Min er Globen - og Bennu Fuglen og Lotusen fra Isis, min datter!
28. Jeg er den Ene hinsides dem alle; og jeg bære symbolerne på det mægtige mørke.
29. Der skal komme et sigil som af et umådeligt sort rugende dødens hav og den miderste stråle af mørke, som skinner sin nat over alt.
30. Den skal opsluge det mindre mørke.
31. Men i det dybsindige hvem skal svare: Hvad er?
32. Ikke jeg.
33. Ikke dig, O Gud!
34. Kom, lad os ikke længere tænke sammen; lad os nyde! Lad os være os selv, stille, enestående, afsides.
35. O verdens ensomme skove! I hvilke fordybninger vil I gemme vor kærlighed?
36. Skoven af den Højestes spyd kaldes Nat, og Hades, og Vredens Dag; men jeg er Hans kaptajn, og jeg bærer Hans kop.
37. Frygt mig ikke med mine spydsmænd! De skal dræbe dæmonerne med deres små spidser. I skal være fri.
38. Ah, slaver! I vil ikke - I ved ikke hvordan man vil.
39. Dog skal musikken fra mine spyd være en frihedens sang.
40. En stor fugl skal feje fra Glædens Afgrund, og bære jer væk for at blive mine mundskænke.
41. Kom, O min Gud, med en sidste henrykkelse lad os opnå Forening med de Mange!
42. I Tingenes stilhed, i Magternes Nat, hinsides det forbandede domæne fra de Tre, lad os nyde vor kærlighed!
43. Min skat! Min skat! væk, væk hinsides Forsamlingen og Loven og Oplysningen til et Anarki af Ensomheden og Mørke!
44. For netop således må vi skjule stråleglansen fra os Selv!
45. Min skat! Min skat!
46. O min Gud, men kærligheden i mig flyder over Rummets og Tidens grænser; min kærlighed bliver spildt blandt dem som ikke elsker kærlighed.
47. Min vin udhældes til dem som aldrig har smagt vin.
48. Duften derfra skal beruse dem og min kærligheds kraft skal avle mægtige børn med deres piger.
49. Ja! uden drikke, uden omfavnelser: - og Stemmen svarede Ja! disse ting vil ske.
50. Da søgte jeg Ordet for Mig selv; nej, for mig selv.
51. Og Ordet kom: O du! det er godt. Agt intet! Jeg elsker Dig! Jeg elsker Dig!
52. Derfor havde jeg tiltro indtil enden på det hele; ja, indtil enden på det hele.