Postkort til Probationers

af Aleister Crowley
oversat af Fr. V.V.O. 1994 e.v.

TEORIER

I. Verden gør fremskridt på grund af Kristus'ers (geniers) opdukken.
II. Kristus'er (genier) er mennesker med super-bevidsthed af den højeste slags.
III. Super-bevidsthed af den højeste slags kan opnåes ved hjælp af kendte metoder. Derfor, ved at anvende kvinte-essensen af kendte metoder forårsager vi verden at gøre fremskridt.

DE VIGTIGSTE PUNKTER AF METODEN

I. Theologi er immateriel; for både Buddha og Skt. Ignatius var Kristus'er.
II. Moral er immateriel; for både Sokrates og Muhammed var Kristus'er.
III. Super-bevidsthed er et naturligt fænomén; dens omstændigheder skal derfor søges mere igennem handlingen end ordene fra dem der når den.

De essentielle handlinger er tilbagetrukkethed og koncentration --- som belæres af Yogaen og den Ceremonielle Magi.

MYSTIKERNES FEJLTAGELSER

I. Siden sandhed er supra-rationel, er den umulig at kommunikere i fornuftens sprog.
II. Derfor er alt hvad mystikere har skrevet nonsens, og det fornuftige de har skrevet, er i denne henseende usandt.
III. Dog, som en stille sø giver en mere sand reflekssion af solen end en strømmende flod, således vil han, hvis sind er bedst balanceret, hvis han bliver en mystiker, blive den bedste mystiker.

BALANCENS METODE

I. PASSIONERNE ETC.

I. Siden theologiens ultimative sandhed er ukendt, er alle moral-codeks arbitrærer.
II. Derfor skal studenten ikke bekymre sig om etik som sådan.
III. Han er konsekvent fri "til at gøre sin pligt i den tilstand af livet, i hvilket det har passet Gud at kalde ham til."

II. FORNUFTEN

I. Siden sandhed er supra-rationel, er enhver rationel udtalelse falsk.
II. Lad da studenten modsige ethvert resultat der præsenterer sig for ham.
III. Når rationelle idéer således er jaget bort fra sindet, er der plads til forståelsen af den spirituelle sandhed. Det bør bemærkes at dette ikke ødelægger validiteten af følge-slutninger på deres eget plan.

III. DET SPIRITUELLE SENSORIUM

I. Mennesket er et begrænset væsen, og derfor ude af stand til at opfatte det uendelige. Ejheller ændrer hans samkvem med det uendelige (sandt eller falskt) dette faktum.
II. Lad studenten modsige enhver vision og nægte at nyde den; først, fordi der sandeligt er mulighed for en anden vision af præcist modsat natur; næst, fordi selv om han er Gud, er han også menneske på en uvæsenlig planet. Således afbalanceret lateralt og vertikalt, kan det ske, enten ved affirmation eller benægtelse af alt dette samlet, at han må nå til den øverste trance.

IV. RESULTATET

I. Trance defineres som ekstase i en bestemt del af hjernen, forårsaget af meditation på den idé som korresponderer dertil.
II. Lad derfor studenten passe på at der i denne idé ikke er nogen form for ufuldkommenhed. Den skal være ren, balanceret, rolig, komplet, på alle måder tilpasset til at dominere sindet, som den vil. Selv som ved valget af en konge der skal krones.
III. Således vil kongens ordrer være retfærdige og viise, som han var retfærdig og viis før han blev konge. En mystikers liv og arbejde vil reflektere (dog svagt) den øverste ledende kraft i mystikeren, den højeste trance han endnu har opnået.

YOGA OG MAGI

I. Yoga er kunsten at forene sindet til en enkelt idé.

Der er fire metoder.

Gnana-Yoga. Forening ved Kundskab.
Raja-Yoga. Forening ved Vilje.
Bhakta-Yoga. Forening ved Kærlighed.
Hatha-Yoga. Forening ved Mod.
Tilføj
Mantra-Yoga. Forening gennem Tale.
Karma-Yoga. Forening gennem Arbejde.

Disse er forenet gennem den øverste metode - Stilhed.

II. Ceremoniel Magi er kunsten at forene sindet til en enkelt idé.

Der er fire metoder.

Den Hellige Qabalah. Forening ved Kundskab.
Den Hellige Magi. Forening ved Vilje.
Tilbedelses Handlinger. Forening ved Kærlighed.
Prøvelserne. Forening ved Mod.
Tilføj
Påkaldelserne. Forening gennem Tale.
Tjeneste Handlingerne. Forening gennem Arbejde.

Disse er forenet gennem den øverste metode - Stilhed.

III. Hvis denne er andet end den Øverste og Perfekte idé, og studenten mister kontrollen, er resultatet sindsyge, besættelse, fanatisme, eller lammelse og død (tilføj tendens til sladder og uhelbredelig dovenskab), alt efter fejltagelsens natur. Lad således Studenten forstå alt dette og kombinere det i hans Kunst, og forene dem gennem den øverste metode - Stilhed.