Menneskets vel nok ældste guddomsbilleder er solen og den store moder. Da disse i neo-luciferianismen er repræsenteret af Lucifer og Gudinden, og da det af disse to kun er Lucifer der er manifesteret på en for sindet fattelig måde, beskriver vi menneskets ”vej til solen”. Det er således en vej til guden med lyset, åndelig oplysning (Lux). Hinsides oplysningen, findes en dybere erkendelse, Gudinden, mørket (Nox). Det er kun vejen fra ”jorden til solen” der kan beskrives og iscenesættes i et indvielsessystem, for det yderligere, sidste trin, henimod gudinden, kan kun opnåes med gudens egen hjælp. Enhver foregivelse af, at kunne indvie til dette stadie, er den rene svindel. Guden er en ydre, manifesteret del af Gudinden, som Gudinden er en skjult indre kerne i Guden. På denne måde kan man sige, at Gudinden er Lucifer og Lucifer er Gudinden.

Det første mål for sand indvielse, at opnå kontakt med Daimonen. Dette er i sig selv en kompliceret proces, fordi det almindelige menneske konstant er under påvirkning af forskellige kræfter. Der er med andre ord så meget baggrundsstøj, at vi ikke hører den indre stemme der skal guide os mod målet.

Ved balanceringen af disse kræfter tilstræbes en mental ro hvor baggrundsstøjen stilnes, så Daimonen kan komme til orde. Hos The Hermetic Order of the Golden Dawn blev dette skildret i det mindre bandlysende Pentagramritualet og med symbolerne Solen over Månen, afvejet med Venus overfor Merkur – eller korset Tiphareth, Yesod, Netzach og Hod på det kabbalistiske Livets Træ.

Løsningen på dette problem, nemlig balanceringen mellem kræfterne, var et helt centralt emne i den klassiske okkultisme. Men den klassiske okkultisme arbejder efter et forældet episteme, nemlig at for at opnå balance, må magikeren være ekspert i – og kunne herske over – hver enkelt af disse kræfter. Det er renaissancemenneskets forståelse af, at for at være lærd, må man vide lidt om alt. Det er et episteme der ikke længere gælder. Du må finde det du er bedst til og derefter perfektionere det! Det er den eneste vej frem mod en elite. Som magisk metode, er det ikke uden betydning. Det er ikke nødvendigt, at du behersker alle de modstridende kræfter, når blot du er velinformeret og bevidst om deres påvirkning. Gør du blot din åndelig ild – din rene aspiration mod indsigt – varm nok, smelter alle de enkelte bestanddele sammen til en konsistent masse.

Den neo-luciferianske indvielsesvej beskrives ved astrologiens symboler. Vi indvies fra jorden, via månen, venus, merkur og endeligt solen. Det er den lige vej mellem jorden og solen. I den Neo-Luciferianske Kirke følges en struktur med syv grader, men kun de fem har egentlig betydning. De to sidste er administrative grader.  

Gudinden, den negativt eksisterende, højeste umanifesterede guddom. Hun reflekterer sig i Guden, den positivt eksisterende, højeste manifesterede guddom.

Ruder Es - Hermes som Samael
Tarotkort tegnet af  Ben Kadosh

Lucifer er planeten Venus, eller rettere, de spirituelle energier der tilskrives den astrologiske Venus, ikke den astronomiske. Aleister Crowley gennemskuede symbolets betydning, da han skrev: ”Der er endvidere det alkymiske symbol for Venus, det eneste af de planetære symboler som indeholder alle Sephiroth på Livets Træ. Denne doktrin indebærer, at den fundamentale formular i Universet er Kærlighed. [Cirklen rører Sephiroth 1, 2, 4, 6, 5, 3; korset formes af 6, 9, 10 og 7, 8.]”[1] Hvad han måske ikke gennemskuede var, at Lucifer på denne måde er et universelt guddomsbillede.