Nyheder

NY PUBLIKATION FRA SITRA AHRA
De Kaldæiske Orakler er nu tilgængelig i svensk oversættelse (af Ola Wikander) fra Sitra Ahra Forlag. Bogen har 246 sider og koster 240,- svenske kroner. En klassiker der bør pryde enhver seriøs bogsamling.

ORDINATIONER
Den 31. oktober 2008 e.v. Afholdtes konsekration af to nye Biskopper, Tau +NTI+ fra Sverige og Tau +PBM+ fra Danmark. Desuden indviedes en ny præst for Sverige, og dåb foretoges for et nyt dansk medlem. Tillykke. Også et stort tillykke til de to nye Lysbærer i Stockholm, der blev indviet i slutningen af oktober.

WORKSHOP MED DAVID BETH
David Beth er Sovereign Grand Master i de esoteriske grupper Ordo Templi Orientis Antiqua (O.T.O.A) og La Couleuvre Noire (L.C.N), og er en vigtig medvirkende i formningen af den nuværende udvikling indenfor det Voudon-Gnostiske system. Han er Apostolisk Gnostisk Biskop, nuværende Patriark i Ecclesia Gnostica Æterna, og formand for den Kosmisk Gnostiske gruppe Fraternas Borealis. Han er universitetsuddannet historiker. Født og opvokset i Afrika, og har boet i U.S.A og Europa. For tiden arbejder han primært som forfatter og underviser. Når han ikke rejser verden rundt for esoteriske formål, er han bosat i London.

Den Skjulte Visdom: Det Kreative Mørke og Den Kosmiske Gnosis 4 dages experiential workshop med David Beth

 I alle mennesker hviler der et skjult potentiale i store dele af underbevidstheden. Der er en dunkel zone i hvilken vi finder et næsten uendeligt potentiale,som vi kan bruge i vores spirituelle transformation, kreative arbejde og magiske udtryk. Dette magiske rum er kendt og brugt blandt en stor del af de esoteriske mestre, og er blandt andet kaldet Meon (Michael Bertiaux) Neither-Neither (Austin Osman Spare) og Esoterisk Vision (Ludwig Klages).

 Få mennesker tør, at begive sig på rejse ind i disse skjulte regioner af deres spirituelle univers, og bruge de fantastiske potentialer der er til deres rådighed.

 På denne workshop vil vi lære om naturen af denne kraftfulde verden, og vi vil bruge magiske og spirituelle teknikker til at få adgang til, og benytte os af den. Komplet spirituel opnåelse af Gnosis i kosmisk forstand, kræver en integration af lyset og mørket - det maskuline og feminine. Når vi opnår den komplette viden om hvem vi er, bliver vi i sandhed et spirituelt overmenneske. En person der har en total viden om sig selv og sin kraft.

 Følg os på denne magiske rejse ind i Den Skjulte Visdom, og opdag skjulte porte og magiske universer i dig selv. Transformer dig selv, og bliv bevidst om dit sande spirituelle og kreative potentiale.

 Workshoppen vil foregå i et lækkert sommerhus på Nordsjælland, fra lørdag d. 14/6 til og med tirsdag d. 17/6-08

(Der er mulighed for overnatning til onsdag)

Der vil kun være plads til 10 personer på workshoppen, da vi på den måde har mulighed for at gå mere intensivt ind i det magiske arbejde.

Prisen for hele denne herlighed inkl. Mad er 2100,-

Ved tilmelding betales et depositum på 600,-.Resterende betales senest 4 uger før kursusstart.

 For tilmelding og/eller spørgsmål, kontakt Janine.

NYE ARBEJDER AF CARL ABRAHAMSSON
Det svenske kultur-fænomen Carl Abrahamsson, en vigtig personlighed i moderne okkultisme og samtidig sub-kulturel kunst og fotografi, har udgivet en ny bog "Olika Människor" der indeholder interviews med sådanne personligheder som Kenneth Anger, Malcolm McLaren, Genesis P-Orridge, Steve Leyba og mange andre. For information om at bestille denne bog (på svensk), skriv til: bestil

Abrahamssons musiske eventyr med White Stains og Cotton Ferox er også tilgængelige på den ny CD-samling. White Stains brølede gennem undergrunden i slutningen af 80'erne og begyndelsen af 90øerne med tekster inspireret af Thelema og populær-satanisme, velspillet i en mix af traditionel rock og keyboard musik. Anbefales bestemt! For at bestille, se: Dette link

ORDINATIONER
Den 11. august 2007 e.v. blev Rev. M. V. Agape - en vellidt greve fra Rumænien - ordineret som en Præst i N.L.K. med fulde beføjelser fra succesionslinierne fra kirken. En smuk ceremoni blev afholdt af Rt. Rev. Pedersen, Rev. Madsen og Rt. Rev. Berg, efterfulgt af en overdådig banket med udsøgte vine, chokolade, ost og kiks. Vi byder velkommen til vores nye Præst, som ved sine prøvelser beviseligt har vist, at han allerede er en magiker med usædvanlige evner. 

Aftenen endte stille med Kenneth Anger film og dejligt selskab.

BRYLUPPER
En delegation fra E.G.S. udførte to offentlige bryllupper, et i juni 2007 og et i juli 2007, det første med lidt mere end 50 gæster, det andet med mere end 100. Vi lykønsker de to nygifte par i Albertslund og Vejle - og sender vores bedste ønsker til de offentligt myndigheder, der diskret men venligt, lod os fuldføre disse smukke bryllupper. 

FIREWALKING
Denne sommer arrangerer Rev. Holtter og Rt. Rev. Berg en "firewalking" for kirkens medlemmer og specielt inviterede gæster, hvor alle får mulighed for en vandring på glødende kul. Mere information følger senere. 

INTERVIEWS MED MICHAEL BERTAIUX
Fulgur Limited i London har publiseret en serie af interviews med Michael Bertiaux her.

ORDINATIONER
Den 30. og 31. december 2006 afholdtes der ordinationer til præsteskabet i kirken og et nyt medlem blev budt velkommen. Kirken er nu i stand til at udføre optagelsesritualet i Sverige. 

SJÆLDNE OKKULTE BØGER
Det svenske forlag Sitra Ahra har netop udgivet Abbé Boullan - hans, liv, lära och magiska praktik, af Joanny Bricaud. Efterord af Thomas Karlsson. Sitra Ahra Förlag. Pris: 190:-"

Sitra Ahra har præsteret et lille mesterværk ved genudgivelsen af Joanny Bricauds historie om Abbe Boullans liv og magiske lære. Joseph Antoine Boullan (1824-1893) var oprindeligt en katolsk abbed med særlig interesse i mirakler, helbredelser og religiøs medicin, men blev i 1875 smidt ud af kirken, blandt andet fordi hans tidsskrift "Annales de la sainteté" indeholdt artikler der ikke var velsete blandt det katolske præsteskab.

Boullan satte sig i forbindelse med den profetiske Eugene Vintras og kom til at indtage en rebelsk plads i Vintraismen. I denne periode udvikler Boullan sine teorier om sexuel indvielse, dels gennem sexuelt samvær med højere åndelige væsner som engle, helgener osv., og dels teorier om sexuelle nådeshandlinger ved sexuelt samkvem med elementaler og laverestående åndevæsner, som på denne måde udvikler sig til et højere stadie. 

Boullan blev foreviget i Huysmann's "La Bas" hvor han er "Dr. Johannes", men udgivelsen af "La Bas" intensiverede også en konflikt med det mere etablerede okkulte miljø i Frankrig. Således fik Stanislas de Guiata og hans Rosenkreutzere skylden for, at Abbé Boullan i 1893 pludseligt døde af hjertestop. Boullan påstod, indtil sin død, at Guiata kontinuerligt forsøgt at slå ham ihjel. 

Dette er bogen for fans af den franske okkultisme og dens aktualitet bliver ikke mindre af Thomas Karlssons efterord, hvor Boullans indflydelse på okkult sex-magisk tradition diskuteres. 

Fra Sitra Ahras hjemmeside kan også læses at: "Kenneth Grant nämner Boullans namn med respekt men ingenting når upp till den betydelse han fått hos Michael Bertiaux, en av 1900-talets mest originella ockultister som kombinerat idéer från Aleister Crowley och det obskyra sällskapet The Choronzon Club med haitisk voudon. Bertiaux myntade begreppet boullanism och har byggt upp en veritabel kult kring Boullan som Bertiaux hävdar att han står i astral kontakt med. På detta sätt kan Boullan, trots att han varit död i över ett sekel, fortfarande agera som andlig lärare för de anhängare han har inom Bertiaux organisationer." 

THE VOUDON GNOSTIC WORKBOOK
Docteur Michael Bertiauxs, The Voudon Gnostic Workbook, genoptrykkes i 2006 e.v. VGW blev først udgivet i 1988 e.v. og indeholder Dr. Bertiauxs Lucky Hoodoo - a short course in voudon power secrets, fra 1977 e.v. Forskellige aspekter af det okkulte univers beskrives i VGW, som kan karakteriseres som et utraditionelt, men kreativt og originalt, bidrag til okkultismen. For udgivelsesdatoer etc. kan du følge med på følgende side fra  Technicians of the Sacred.

SERBISK INTERESSE
Det serbiske blad "666 Hell War Zine" har valgt at bringe en artikel om N.L.K. i næste nummer (forår). Når bladet er i trykken bringes artiklen efterfølgende på denne side. 

NEO-LUCIFERIANSKE MARKED
Ny web-shop med forskelligt merchandise for den kræsne: Neo-Luciferian Market

UDMELDELSE AF FOLKEKIRKEN
Sidder du og keder dig mens du venter på at hjemmesiden skal blive opdateret, kan du i mellemtiden melde dig ud af Folkekirken, hvis du skulle være et af de uheldige individer der er medlem af den forening.

MESSER
På flere e-mail lister og i diskussionsfora er der forespurgt om vi afholder messer, som fremmede kan overvære. Messerne er ikke tilgængelige for ikke-medlemmer. Fra tid til anden vil vi afholde messer hvor også folk uden medlemskab i Kirken kan deltage, men forudsætningen er, at vi kender jer. Messerne er en privat rituel sag der foregår mellem voksne mennesker, og ikke et show for unge satanister med lyst til spænding. 

LINK TIL OS
Hvis du har lyst til at linke til vores side kan du f.eks. benytte dig af nedenstående HTML kode:

<a href="http://www.neoluciferianchurch.org" target="_window">
<img src="http://www.neoluciferianchurch.org/nlc-banner1.jpg" alt="Neo-Luciferian Church" /></a>